Mars, Incorporated vil fjerne alle kunstige farvestoffer fra deres fødevareprodukter til mennesker
Dette femårsprogram vil få betydning for brands inden for chokolade, tyggegummi, konfekture, fødevarer og drikkevarer

MCLEAN i Virginia, USA, 5. februar 2016 /PRNewswire/ – Mars, Incorporated meddelte i dag, at de vil fjerne alle kunstige farvestoffer fra deres fødevareprodukter til mennesker som del af deres bestræbelser på at imødekomme forbrugernes skiftende præferencer.

Selvom mange af virksomhedens produkter allerede er fri for kunstige farvestoffer, gør Mars en markant og omfattende indsats ved at udvide omfanget til hele virksomhedens portefølje af fødevareprodukter til mennesker. Produkter blandt virksomhedens chokolade, tyggegummi, konfekture, fødevarer og drikkevarer vil blive påvirket af ændringerne, som vil finde sted gradvist i løbet af de næste fem år.

Kunstige farvestoffer udgør ikke nogen kendte risici for menneskers helbred eller sikkerhed, men nutidens forbrugere efterspørger, at fødevareproducenterne bruger mere naturlige ingredienser i deres produkter. I dette forbrugerklima vil Mars samarbejde med sine leverandører om at finde alternativer, der ikke blot opfylder deres strenge standarder for kvalitet og sikkerhed, men som også gør det muligt at beholde de intense og sjove farver, som forbrugerne kender fra virksomhedens populære brands.

"Vores arbejde går ud på at tilfredsstille og fornøje de mennesker, som elsker vores produkter," sagde Grant F. Reid, President og CEO hos Mars, Incorporated. "At eliminere alle kunstige farvestoffer fra vores fødevareprodukter til mennesker er et kæmpe projekt, og det vil tage tid og en masse hårdt arbejde at opnå det. Det er vores forbrugere, der bestemmer, og vi lytter til dem. Hvis det er det rigtige at gøre for dem, er det også det rigtige at gøre for Mars."

I dag bruger Mars en række forskellige naturlige og kunstige farvestoffer i deres globale produktportefølje. Afhængigt af forbrugernes præferencer, tilgængeligheden af ingredienser og lokale reguleringer varierer opskrifterne og produkterne muligvis en smule på forskellige markeder. Men alle de ingredienser, som bruges af virksomheden, er sikre og er alle fremstillede i overensstemmelse med Mars' egne strenge interne kvalitets- og sikkerhedskrav samt kravene fra kontrolmyndigheder for fødevarer globalt, inklusive USA's Food and Drug Administration (FDA) og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

At fjerne alle kunstige farvestoffer fra en portefølje af fødevareprodukter til mennesker, som består af over 50 brands, udgør en kompleks udfordring. Mars' strategi omfatter et partnerskab med leverandørerne for at identificere nye ingredienser og opskrifter, som opfylder deres strenge standarder for sikkerhed og kvalitet, samtidig med at der tages højde for alle lovmæssige krav og skabes brugervenlige måder at indhente input og feedback fra forbrugerne under processen til at finde frem til de nye opskrifter. Virksomheden mener, at processen med udviklingen af alternative farvestoffer, sikring af deres sikkerhed og kvalitet, indhentning af godkendelse fra tilsynsmyndigheder og introduktion af de nye ingredienser i hele virksomhedens portefølje af fødevarer til mennesker over hele verden vil tage omkring fem år.

Om Mars, Incorporated

Mars, Incorporated er en privat, familieejet virksomhed med over et århundrede bag sig og nogle af verdens allermest populære brands, herunder M&M'S®, PEDIGREE®, DOUBLEMINT® og UNCLE BEN'S®. Hovedkontoret ligger i McLean i Virginia, USA, og Mars har en omsætning på over 33 milliarder USD fra seks forskellige forretningssegmenter: kæledyrsprodukter, chokolade, Wrigley, fødevarer, drikkevarer og Symbioscience. Over 80.000 Associates i 73 lande er forenede under virksomhedens fem principper "Quality, Efficiency, Responsibility, Mutuality and Freedom" og bestræber sig hver dag på at skabe de forhold til interessenterne, som vil give den vækst, vi er stolte af som virksomhed.

Der er flere oplysninger om Mars, Incorporated på www.mars.com. Følg os på Facebook, Twitter, LinkedIn og YouTube.

Mars, Incorporated
Jonathan Mudd