Eyebrow
Genopretning af vores koralrev
Heading
Vi tager ansvar for at genopbygge koralrev
Body

Verdens koralrev er truede. Marine hedebølger, som er forbundne med klimaændring, menneskelig ødelæggelse og forurening, bidrager til tab af rev rundt omkring i verden. Hvis den nuværende tilbagegang fortsætter, er det muligt, at akvarier om to generationer vil være det eneste sted, børn vil kunne opleve et koralrevs vidunderlige farver og liv.

Vores Sustainable in a Generation Plan gør os i stand til at finde nye og innovative måder at gøre en vedvarende forskel, hvad angår beskyttelse og bevaring af vores planet. En del af dette arbejde sker lige nu i hjertet af Koraltrekanten, et af verdens mest biodiverse naturlige økosystemer. 

Du associerer muligvis ikke genopbygningen af koralrev ud for den indonesiske ø Sulawesi med Mars’ globale forretningsstrategi, men det er en del af vores langvarige engagement i at arbejde tæt sammen med lokalsamfund for at løse komplekse problemer og hjælpe med at opretholde levebrødet for de mennesker, som er del af vores forsyningskæde.

I 2019 glæder jeg mig over, at vi tager vores metode til genopretning af koralrev med os til nye globale revbaserede økosystemer ud over Koraltrekanten i Indonesien – til rev i Australien og Mexico – for at finde ud af, om den fungerer til et bredere udvalg af sociale og miljømæssige forhold. Jeg er rigtig glad for, at vi arbejder sammen med lokalsamfund og nogle af verdens førende eksperter, fagfolk og fortalere inden for genopretning af rev på disse steder.

– Frank Mars, Family Board Director for Mars, Incorporated og Vice President – Sustainable Solutions

Det, der begyndte som et spørgsmål og en udfordring i 2010 – er det muligt at genopbygge et koralrev? – har udviklet sig til noget helt unikt i Mars' større økosystem og i verden.

Siden 2011 har Mars konstant udviklet og finjusteret en budgetvenlig, reproducerbar metode til genopbygning af koralrevenes økosystemer. Metoden, som kaldes MARRS (Mars Assisted Reef Restoration System), er baseret på at installere et kontinuerligt net af edderkoppeagtige sekskantede sandbeklædte stålstrukturer med påsatte koralfragmenter, som dækker golde områder med koralstubbe og bare områder mellem de tilbageværende levende koraller på revet. Over 18.000 af disse edderkoppeagtige strukturer med 270.000 koralfragmenter er nu blevet installeret på to forskellige rev, som svarer til tre hektarer. Resultatet er det, der nu sandsynligvis er et af verdens største genoprettede koralrevsbaserede økosystemer og aktive genopretningsprogrammer, og som er spredt over to øsamfund i den sydlige del af Sulawesi i Indonesien samt et tredje område ud for øen Bali. 

På kort tid har vi opnået bemærkelsesværdige resultater. MARRS-metoden, der går ud på at tilvejebringe en struktur, som muliggør hurtig koralvækst og fremmer genoprettelse af revets fulde funktion, har demonstreret en øgning af korallernes vækst, mangfoldighed og endda ny spredning, hvor man konsekvent har set en ny koraldækning på over 50 procent på under to år. 

Det økologiske fodspor, og dermed den biologiske værdi, af genoprettelsesstedet overstiger langt det fysiske fodspor ved at producere korallarver, udklækningsområder og spisesteder for omvandrende arter. På meget kort tid er alle de strukturer, som blev brugt til at konstruere og kickstarte revets genoprettelse, integrerede i den naturlige revstruktur. De edderkoppelignende strukturer udgør også en ideel platform, hvor superkoraller kan sætte sig fast, og supplerer andre initiativer, som har til formål at beskytte verdens koraller fra truslen fra klimaændring fremover.  

Dette har samtidig tiltrukket en lang række fisk samt andre havdyr og -planter, hvilket danner grundlag for både langsigtet fødevaresikkerhed og jobmuligheder for lokalsamfundet. Ikke nok med, at man kan se en forskel fra år til år, man kan også høre den. MARRS anerkendes nu i stigende grad af videnskabsfolk som en dokumenteret potentiel metode, der kan bruges til at genoprette golde områder med koralstubbe på beskadigede koralrev.

Som altid er vi fremsynede. Vores succes i Indonesien har inspireret os til at sprede vores viden rundt omkring i verden i 2019, herunder til det mesoamerikanske revsystem ud for Mexico samt til Great Barrier Reef i Australien. For at kunne gøre det sidstnævnte har vi indgået partnerskaber med turistvirksomheder og lokale universiteter som James Cook-universitetet i Queensland, Australien, hvilket giver os mulighed for at samarbejde med nogle af verdens førende marine videnskabsfolk for måske at hjælpe med at genoprette det ikoniske Great Barrier Reef. Vi har også planer om at arbejde sammen med James Cook-universitetet om at udforske løsninger til andre udfordringer, vi står over for i vores forsyningskæder, som f.eks. kakaobestøvning og den næste generation af produktivitetsteknikker til småbønder. 

Dette partnerskab er blot starten – og vi er klar over, at vi ikke kan gøre det alene. Kun ved at samarbejde kan vi bevare vores planets skønhed og biodiversitet til fremtidens generationer.

Vi har en vision for den verden, vi ønsker os i fremtiden – og vi vil gøre alt det, vi kan, for at gøre det til en realitet nu.

Få mere at vide om, hvordan Mars sikrer en bæredygtig fremtid i vores have, i Eco Magazine.

Videofil
Mere fra Mars