Lions
Eyebrow
Bevarelse af dyrelivet
Heading
Et partnerskab med det formål at beskytte: Lion's Share Fund
Body

Som verdens største leverandør af dyrlægetjenester og producent af mange slags dyremad ved vi, hvor meget dyr, både store og små, betyder for folk overalt i verden.

Som du uden tvivl har lagt mærke til på tv eller i tidsskrifter, indgår dyr i næsten 20 % af alle reklamer. Men desværre er hele 90 % af de mest populære dyr i reklamer enten truede eller tæt på at være det. Majestætiske dyr som næsehorn, tigere og sneleoparder er truede af klimaændring, ulovlig handel og stadig færre levesteder, og der kræves en seriøs indsats for at afhjælpe disse problemer. 

lions share.gif

Hele 10.000 arter uddør om året som følge af menneskelig aktivitet – det er ca. 1.000 gange så meget som den naturlige uddøen. Så det er vores ambition at bruge vores kreativitet til at hjælpe med at redde dyreriget, som er en afgørende del af vores planets biodiversitet.

Det var vores kærlighed til dyr, der fik os til at finde frem til en kreativ løsning, som gør en betydelig forskel. Vi præsenterede Lion’s Share i juni 2018 ved Cannes Lions International Festival of Creativity. Sammen med FN's Udviklingsprogram og produktionsselskabet FINCH fører vi an inden for bedre bevarelse af dyrelivet. 

Da vi bad annoncørerne om at bruge nogle af de penge, de bruger på reklamer med dyr, til også at beskytte disse dyr, svarede syv af verdens største virksomheder og over 50 brands på vores anmodning. Vi går sammen for at skabe globale forandringer, men der er stadig meget mere at gøre, i år i Cannes og på længere sigt.

Samtidig med at vi fejrer innovation og kreativitet på festivallen i 2019, vil vi også fortsætte med at skabe større opmærksomhed omkring truede dyrearter. Det er fordi, den hårde realitet er, at en fjerdedel af Cannes Lions Grand Prix-vinderne mellem 2008 og 2019 indholdt truede eller sårbare dyrearter, men samtidig bor vi en verden, hvor der blot er 20.000 vilde afrikanske løver tilbage. Deres bestand er faldet med 43 % på blot to årtier. I år er vores anmodning, at vinderne af en af de eftertragtede Lion-priser i Cannes dedikerer den til Lion’s Share Fund. Vi beder de bedste og mest talentfulde kreative mennesker om at slå et foto op med deres pris og bruge #LionforLions for at vise deres support. 

Her er fire vigtige projekter, Lion’s Share har været i stand til at finansiere i løbet af det sidste år:
•    Niassa National Reserve, Mozambique: Vi har digitaliseret alle parkinspektørernes kommunikationsteknologier for at hjælpe med at stoppe krybskytteri af elefanter. 
•    Leuser-økosystemet, Sumatra: Købte 260.000 hektarer regnskov for at beskytte de sidste tilbageværende tigere, næsehorn og orangutanger på Sumatra. 
•    Skov i Pantanal-området, Sydamerika: For at beskytte jaguarer arbejder vi sammen med 13 lande om at udvikle en bæredygtig økonomi, der ikke er baseret på handel med jaguarer. 
•    Koraltrekanten, det vestlige Stillehav: Vi er ved at genoprette 5,7 millioner kvadratkilometer koralrev, som er hjemsted for over 2.000 fiskearter. 

Det er vores ønske, at flere virksomheder slår sig til os for ikke blot at sikre bevarelsen af naturen, dyrelivet og planeten, men også af håb. Og vi har brug for hjælp.

"Dyrelivet og dyrenes bosteder er i krisetilstand lige nu. Vi mister dyrearter hurtigere end nogensinde før, ca. 1.000 gange så hurtigt som den naturlige uddøen." – Achim Steiner, Administrator for FN's Udviklingsprogram  
 
Hvordan fungerer Lion’s Share?   
Når det gælder kommentatorer, er det svært at finde en, som er bedre end Sir David Attenborough (fra tv-serierne “Planet Earth” og “Den Blå Planet”), så vi lader ham forklare:  
 

.video-responsive{overflow:hidden;padding-bottom:56.25%;position:relative;height:0;} .video-responsive iframe{left:0;top:0;height:100%;width:100%;position:absolute;}

Som han nævnte, beder Lion’s Share for hver reklame med dyr virksomhederne bag dem om at sende 0,5 % af deres mediebudget til en fond, som har til formål at støtte FN's Udviklingsprograms arbejde med at beskytte dyrs bosteder. Vores mål? At skaffe 100 millioner USD om året ved udgangen af 2021 til at hjælpe med at beskytte truede dyrearter, så de er her til fremtidige generationer.

For FN's Udviklingsprogram vil denne hjælp støtte deres bredere verdensmål, som inkluderer bevaring af livet på land ved at beskytte afgørende bosteder.

For Mars falder denne indsats også helt i tråd med vores Sustainable in a Generation Plan.    

"Lion’s Share er præcis det slags ambitiøse initiativ, vi skal tage for at sikre, at vi støtter op om vores Healthy Planet-princip, så vi får en sund planet, hvor alle, inklusive dyrene, kan trives. For Mars er det endnu et trin på vejen til at udføre forpligtelserne i vores Sustainable in a Generation Plan." – Andrew Clarke, President hos Mars Confectionery   
 
Bliv involveret 
Hvis du deler vores passion for bevarelse af dyrelivet, er der masser af måder, du kan involvere dig i Lion’s Share. Spred budskabet til dine venner og familie – at dele Sir Attenboroughs ord er et fantastisk sted at starte.

Du kan også hjælpe os med at tilskynde andre virksomheder til at involvere sig – 0,5 % af et reklamebudget lyder måske ikke som særlig meget, men når store virksomheder deltager, vil det svare til millioner af dollars og hjælpe os godt på vej til at nå 100 millioner USD hvert år. 

Endelig kan du, når flere virksomheder og brands deltager i programmet, huske dem, når du shopper, og have i tankerne, at de ikke blot bruger penge på at promovere deres produkter, men også på at beskytte dyrene.

Mere fra Mars